Slå op!
med dine kolleger, dine venner, din familie og især med mis- og desinformation. Nu slår vi op sammen med LEX.dk
Af Heidi Kjølby Andersen
I en tid med så hurtig adgang til information, er det vigtigt at sortere i informationen. Hvem har ikke siddet til en familiemiddag, hvor en diskussion hurtigt kan afsluttes med et opslag på internettet. Vi kan hurtigt og nemt komme frem til et resultat, men er det altid det rigtige resultat? er det troværdigt? Før i tiden kunne vi hente det store leksikon og se om vi kunne finde svaret. Vi vidste at det var det rigtige svar for både forfattere og forlag kunne stilles til ansvar.
Når vi slår op på nettet i dag, er det kun os selv, der er ansvarlige for at undersøge om oplysningerne nu også er korrekte, eller kan vi gøre noget andet?
Ja, vi kan. Vi kan slå op med LEX.dk. Lex er et fælles projekt, finansieret af os alle sammen og her har vi mulighed for at finde troværdig viden på dansk. LEX er Danmarks nationalleksikon online med flere end 245.000 artikler på dansk, skrevet af forskere og andre fagfolk.
LEX giver adgang til en lang række opslagsværker. Udover Lex og Trap Danmark giver lex.dk dig adgang til en række af de vigtigste opslagsværker bl.a. Dansk biografisk leksikon, Danmarkshistorien, Dansk litteraturs historie og historien om børnelitteratur.