Stjernestunder - bogposer til dagtilbud

Viborg Bibliotekerne glæder sig over at kunne præsentere vores nye bogposer til dagtilbud og familier i Viborg Kommune for børn i alderen 0–6 år.

Vi har været en tur i Børnebibliotekets skatkammer og fundet en masse fine billedbøger, som nu får nyt liv i vores bogposer. Vi kalder dem Stjernestunder, fordi vi håber, de vil skabe hyggelige læsestunder og gode samtaler mellem børn og voksne – både i børnehusene og hos dagplejerne. Hver pose indeholder 20 blandede billedbøger.

 

Sådan får I adgang til bogposerne

Hvis jeres institution endnu ikke har et institutionslånerkort, kan I læse mere her. 

Ønsker I at låne en Stjernestundspose, så kontakt Viborg Bibliotekerne på 87873434 eller på mail boernebibliotek@viborg.dk.  Besøg jeres nærmeste folkebibliotek og hør nærmere om bogposerne.

Bogposerne kan leveres til nærmeste lokalbibliotek, hvor de kan afhentes efter aftale.