Billedkunst i Gudenåhuset

Susanne Beck
Billedkunstner Susanne Becks praksis handler om farve og form
Tid
10:00 - 17:00
Sted
Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek
I samarbejde med
Bjerringbro Kunstforening
Adresse

Realskolevej 12
8850 Bjerringbro
Danmark

Farve kræver en form og en form defineres af en farve. Susanne Beck anvender geometriske former som byggeklodser for kompositioner af farver. Susannes værker inviterer beskueren til at følge farvernes og formernes indbyrdes foranderlighed, hvor intet er absolut og alt er relativt.

Susanne arbejder primært med maleri og skulptur, og hendes foretrukne materialer er blyant og akryl, på papir, rå lærred og træ.

At Susanne Beck – forud for sin kunstneriske uddannelse – har en naturvidenskabelig baggrund præger i høj grad både hendes kunstneriske proces og hendes værkproduktion. 
Susanne bringer naturvidenskaben med over i kunsten, hvilket ligeledes fremgår af de ord som billedkunstner Camilla Nørgaard knyttede til en af Susannes tidligere udstillinger, nemlig: ”Geometri, mystik, enkelthed, akkuratesse, tid, videnskab og skønhed”

Udstillingen arrangeres i samarbejde med Bjerringbro Kunstforening og kan ses i  Bjerringbro Biblioteks betjente åbningstid.