Borgerservice

Borgerservice & borgervejleder på biblioteket

På Viborg Bibliotekerne er det muligt for dig at få hjælp til selvhjælp til kommunale og statslige selvbetjeningsløsninger.

Biblioteket kan hjælpe med de løsninger, der er adgang til via internettet, og som kræver MitID. Derfor skal du huske at medbringe dit MitID, hvis du skal have hjælp til digital selvbetjeningsløsning på biblioteket.


Hvad kan biblioteket hjælpe med?

  •  Bestille det almindelige gule sundhedskort og det blå EU-sygesikringskort digital
  • Melde flytning digitalt
  • Søge om fritagelse for digital post. Husk, du skal møde personligt op
  • Tage imod dine kvitteringer, når du har brug for tilskud som pensionist (helbredstillæg) eller skal modtage befordringsgodtgørelse for kørsel til læge eller speciallæge
  • Bestille tid i Borgerservice

Biblioteket har mulighed for at hjælpe dig med at finde rundt på kommunens hjemmeside og med den tekniske del af selvbetjeningsløsningerne. Du har ansvaret for at medbringe og finde frem til de oplysninger, der skal indtastes. 

De serviceydelser, der kræver personligt fremmøde på Borgerservice, kan biblioteket ikke hjælpe med. Her skal du møde op i Borgerservice enten på Rådhuset i Viborg eller i Borgerservice på Bjerringbro Bibliotek.

Bibliotekerne har ikke mulighed for at hjælpe med udstedelse af pas, kørekort og med udbetaling af penge.


Borgervejleder

Viborg Kommunes borgervejleder hedder Camilla Skov Lauridsen. 

Hun kan træffes på Tlf. 20 70 45 06 eller e-mail casl@viborg.dk.


Camilla kan træffes på følgende steder og tidspunkter:

Hovedbiblioteket i Viborg (du skal have en aftale i forvejen):

  • Mandag kl. 10.00 - 15.00 

Rådhuset, Prinsens Alle 5, Viborg

  • Tirsdag kl. 08.00 - 13.30
  • Torsdag kl. 12.00 - 17.00

Hvis du vil være sikker på at træffe Camilla, så ring og lav en aftale med hende på tlf. 20 70 45 06.

 

Gratis tilbud

Borgervejledning er et gratis tilbud til borgere og virksomheder i Viborg Kommune.

Borgervejlederen kan hjælpe dig, hvis du...

  • ikke ved, hvor du skal henvende dig med et spørgsmål eller en klage
  • har svært ved at forstå information eller afgørelser fra Viborg Kommune
  • ønsker vejledning om klagemuligheder i forhold til sagsbehandling, medarbejdernes optræden eller den praktiske opgaveløsning
  • har brug for hjælp til at få sammenhæng og overblik over dine sager
  • ikke kan finde rette sagsbehandler, afdeling eller kontor