Udstilling i Gudenåhuset

Lotte Kejser - værkserie/parafraser
Billedkunstner Lotte Kejser udstiller værker
Tid
10:00 - 17:00
Sted
Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek
I samarbejde med
Bjerringbro Kunstforening
Adresse

Realskolevej 12
8850 Bjerringbro
Danmark

Billedkunstner Lotte Kejser udstiller i Gudenåhuset

Lotte Kejser er billedkunstner og uddannet fra Århus Kunstakademi. I sin praksis tager hun udgangspunkt i farver, flader og former.

Hun maler primært men arbejder også med skulpturer. Hendes værker lægger sig genremæssigt i grænsefeltet mellem abstraktion og figuration.

Lotte har værksted i Egå lidt nord for Aarhus og er medlem af kunstnerduoen MINDstof og kunstnergruppen Kejser, Neupart & Beck. Herudover samarbejder hun med Kunstbiblioteket, Nikolajgade 22 i København.

Lotte Kejser har haft værker antaget på flere af de store statsanerkendte censurerede udstillinger, som Kunstnernes Påskeudstilling (KP), Kunstnernes Sommerudstilling (KS) og Kunsternes Efterårsudstilling (KE). 
”Jeg har altid flere værker i gang på samme tid og jeg skifter lynhurtigt imellem dem. I arbejdsprocessen med de store lærreder får jeg mulighed for at lede min egen energi over på lærredet – jo større lærreder des større armbevægelser og energiafledning.  Processen afspejler sig også i værkernes ekspressive udtryk”, fortæller Lotte Kejser. 

De foretrukne materialer på det skulpturelle område er gips og bronze, men  arbejder også med papmache og beton. De færdige værker fremstår ofte med rå og ubearbejdede overflader og man kan tydeligt se håndens arbejde.

”Gennem mit kunstneriske arbejde får jeg en mulighed for at udtrykke mine følelser stærkere og renere, end jeg kan udtrykke dem med ord”, udtaler Lotte.