Opdag Comics Plus: Din adgang til tusindvis af tegneserier
Du finder populære kategorier som action, Sci-Fi, manga, steampunk, superhelte og film/tv-favoritter
Af Jette Ejby
Med Comics Plus får du ubegrænset adgang til tusindvis af digitale tegneserier, grafiske romaner og manga. Du kan læse så mange, du vil, uden ventetid.
Comics Plus indeholder over 19.000 tegneserier fra mere end 90 globale forlag, og du finder populære kategorier som action, Sci-Fi, manga, steampunk, superhelte og film/tv-favoritter. Comics Plus kan tilgås på smartphone, tablet og PC. Det betyder, at du kan læse dine yndlingstegneserier, når og hvor du vil. Du kan nemt søge efter genre, forlag og titler.
Comics Plus tilbyder et bredt udvalg af populære titler, herunder Hellboy, Buffy og Aliens fra det kendte forlag Dark Horse. Du kan også finde Lego Ninjago, Star Trek, My Little Pony og Garfield.
Har du brug for hjælp? Spørg din bibliotekar og få en inspirerende snak om de bedste tegneserier i verden!