Gebyr og erstatning
Her finder du gældende regler og satser for lånetider, gebyrer og erstatninger.
Du skal betale gebyr efter gældende takst, hvis du afleverer for sent. Gebyrerne er fastsat af Kulturudvalget i Viborg Kommune.
Logger du ind på hjemmesiden, kan du under "Dit overblik" se, om du skylder et eller flere gebyrer. Eventuelle rykkergebyr fremgår ikke på hjemmesiden, men dem vil du kunne få oplyst ved henvendelse til Borgerservice Team Opkrævning tlf. 87 87 87 70.
Du er selv ansvarlig for løbende at kontrollere, hvad du har lånt og få det afleveret til tiden. Du kan se dine lån under Lån, hvor du også har mulighed for at forny. Du kan også kontrollere din lånerstatus på app'en "Biblioteket" eller udlånsautomaterne på biblioteket.
Gebyr påløber fra dagen efter den dato, der fremgår af din kvittering og af din lånerstatus.
Gebyrtakster:
Børn under 16 år
Overskridelse | Takster |
---|---|
1 - 35 dage | kr. 0 |
Efter 36 dage | kr. 75,- |
Voksne over 16 år
Overskridelse | Takster |
---|---|
1 - 7 dage | kr. 20,- |
8 - 14 dage | kr. 50,- |
15 - 21 dage | kr. 100,- |
22 - 35 dage | kr. 120,- |
Efter 36 dage | kr. 220,- |
Hvis du ikke afleverer til tiden, skal du betale et gebyr, og efter 36 dage også en erstatning. Afleverer du materialet i god stand senest 36 dage efter rettidig afleveringsdato, skal du kun betale gebyrerne. Afleveringskvitteringen er din dokumentation for at have afleveret de lånte materialer. Kontrollér ved aflevering, at alle materialer er korrekt registreret og står på din kvittering.
Ved overskridelse af afleveringsdatoen gælder:
- Hvis man låner flere materialer samtidig, med samme lånetid og afleverer/fornyer materialerne samlet, vil man få ét gebyr.
- Hvis man låner flere materialer samtidig, men afleverer/fornyer materialerne af flere omgange, vil man få ét gebyr pr. aflevering.
Du vil blive udelukket fra at låne og reservere materialer, hvis du skylder 120 kr. eller mere.
Advis og hjemkaldelse på sms, e-mail eller App
Hvis du har oplyst din e-mail og/eller dit mobilnummer, vil du få tilsendt en advis 3 dage før afleveringsfristen. Du kan indsætte dit mobilnummer og/eller din e-mail under "Dit overblik", når du er logget ind. Du kan også få adviseringer som Push-beskeder i app’en ”Biblioteket”.
Det er dit ansvar at vedligeholde e-mail og mobilnummer på din profil.
Vi rykker kun én gang
Vær opmærksom på, at biblioteket kun udsender én hjemkaldelse ved overskridelse af lånetiden pr. mail/SMS/app'en "Biblioteket". Vi sender hjemkaldelsen 22 dage efter, at lånetiden er udløbet. Du skal altid betale gebyr, hvis du afleverer for sent, også selvom du ikke har modtaget en påmindelse eller hjemkaldelse før afleveringsfristen.
Hold styr på udlåns- og afleveringsdatoerne
På din udlånskvittering og i din lånerstatus står datoen for, hvornår du skal aflevere dine lånte materialer. Dette er sidste dag, du kan aflevere materialet, uden gebyr.
Erstatninger
Hvis du ødelægger, mister eller ikke afleverer bibliotekets materialer, skal du erstatte dem. Du har som den sidst registrerede låner erstatningspligten, hvis du ikke har gjort opmærksom på en eventuel skade, før du lånte materialet.
Hvis du ikke har afleveret det lånte materiale 36 dage efter lånetidens udløb, betragter vi det som bortkommet og du vil få sendt en faktura i din digitale post.
Bortkommet eller beskadiget materiale, skal erstattes med bibliotekets indkøbspris inkl. moms. Udover erstatningsbeløbet skal du betale for udgifter til fx indbinding og licensrettigheder. For DVD, video og multimedier som cd-rom og konsolspil bliver din udgift typisk flere gange den pris, varen fås til i almindelig detailhandel. Det skyldes, at bibliotekets pris indeholder betaling til rettighedshaverne for at få tilladelse til udlån.
Hvis du finder et erstattet materiale igen, refunderer vi erstatningsbeløbet mod forevisning af den tilsendte faktura. Dette gælder dog ikke materialer som er skaffet hjem fra biblioteker i andre kommuner. Kravet om evt. tilbagebetaling af erstatningsbeløb på Viborg Bibliotekernes egne materialer kan opfyldes i ét år fra fakturadato.
Biblioteket er ikke ansvarlig for skader på apparatur, som opstår under benyttelse af f.eks. videoer, cd'er m.v.
Sådan betaler du
Betaling af regninger skal ske via Viborg Kommunes selvbetjeningsløsning, Netbank med MitID eller i banken. Har du spørgsmål til selve betalingen, skal du kontakte Borgerservice Team Opkrævning på tlf. 87 87 87 70.
Bemærk at der kan gå op til 72 timer før din betaling kan ses på hjemmesiden og i app’en "Biblioteket". Derfor vil du kunne opleve, at der stadig vises gebyrer/erstatninger på din konto, når du logger ind på hjemmesiden/app’en, selvom du lige har betalt din regning.
På Viborg Kommunes selvbetjeningsløsning kan du altid se en opdateret status på dine betalinger til biblioteket.
Det er vigtigt at få betalt
Betaler du ikke inden betalingsfristen, vil der komme rykkergebyrer på fakturaen:
- For biblioteksgebyr er rykkergebyret 250 kr.
- For erstatningskrav er rykkergebyret 100 kr.
Læs mere om, hvordan du forholder dig, hvis du har gæld til Viborg Kommune.
Har du spørgsmål til din regning, kan du kontakte Borgerservice Team Opkrævning tlf. 87 87 87 70.
Har du spørgsmål til materialet eller udlånet, kan du kontakte Viborg Bibliotekerne på viborgbibliotekerne@viborg.dk eller 87 87 34 34.