Faglitteratur

Bøger om Shelterture og Bålmad

Sommerens lune og lyse nætter er den perfekte anledning til nye oplevelser.

Af Anette Siem Kristensen

En sheltertur med bålmad er en fantastisk måde at opleve naturen på. Det giver ro, fællesskab og masser af frisk luft, uanset om du er alene, med en ven, eller har hele familien med. Så pak rygsækken og nyd en uforglemmelig tur under åben himmel.

Besøg vores bibliotek for at låne bøger om friluftsliv, få flere tips til bålmad eller udendørsaktiviteter. God tur!

Snobrød:

Snobrød er en klassiker ved bålet. Du skal bruge:

  • 500 g hvedemel
  • 2 tsk salt
  • 2 tsk sukker
  • 25 g gær
  • 3 dl vand
  • 2 spsk olie

Bland ingredienserne til en dej, og lad den hæve i en halv time. Form dejen til lange pølser, som du snor om en pind og bager over gløderne.

Skumfiduser med chokolade og kiks:

Denne dessert er både nem og lækker

  • Skumfiduser
  • Mørk chokolade
  • Digestive kiks

Rist skumfiduserne over bålet, og læg dem sammen med et stykke chokolade mellem to kiks – som en lille sandwich.