Faglitteratur

Kunstig intelligens: Hvad er det?

Kulturformidler Anja anbefaler spændende bøger og gode podcasts om emnet: kunstig intelligens

Af Jette Ejby

Hvis du ligesom mig nogle gange føler dig som en boomer og undrer dig over ting som ChatGPT og hvorfor den film du skal til at se på Netflix pludselig har fået et andet forsidebillede - så skal du læse "Kunstig intelligens: hele tiden mere intelligent" af den hollandske matematiker og filosof Stefan Bujisman.

Du tænker måske, at det må være noget for nøder og andre IT kyndige, men dét som er særligt ved denne bog er, at Buijsman er en blændede formilder, som kan gøre de komplekse teknologier forståelige for os alle.

Du bliver med sikker hånd ført gennem historien om den digitale teknologis udvikling fra de første mekaniske computere frem til de meget avancerede algoritmer - neurale netværk - som findes overalt i dag. Du kommer så at sige med bag skærmen og får en indføring i, hvad der helt konkret sker.

Det som gør det spændende og forståeligt for os alle, er de hverdagseksempler, som hele tiden forklarer de tekniske detaljer. Bogen er struktureret på en måde hvor det er muligt at skimme, hvis man er havnet i en passage som trods alt bliver lige lovlig teknisk - og så hægte sig på igen, når han kommer frem til de mere filosofiske overvejelse over fordele og farer, der er ved brugen af kunstig intelligens.

En af hans pointer er - at den største fare ved kunstig intelligens er vores brug af den. Og når man har læst bogen føler man sig faktisk også bedre klædt på til at være menneske i vores tid. Som en lille bonus kan man forklare sin teenager noget, som de helt sikkert ikke vidste.


Digital dannelse

Hvis du som forældre eller fagprofessionel er interesseret i at dykke lidt ned hvad det digitale betyder for (yngre) samfundsborgere er medieforsker Stine Liv Johansens bog "10 tanker om digital dannelse" et godt bud.

 

Stine Liv Johansen tager os med rundt i en række essayistiske refleksioner omkring begrebet digital dannelse. For hvad betyder det egentlig? Hvordan skaber vi reflekterede og kritiske borger i et digitaliseret samfund?

Bogen baserer sig på hendes egne erfaringer men i høj grad også på hende mange års forskning på området. Hun folder begrebet ”Digital Dannelse” ud fra forskellige perspektiver og formilder på ”hverdagsdansk”. Et af bogens budskaber er, at vi skal have mere indsigt og nysgerrighed så vi kan få en nuanceret debat om børn og unges medieforbrug, frem for den forskrækkede tone, som er dominerende i tiden.


Når først tandpastaen er ude af tuben….

Hvis du er nysgerrig på teknologiens væsen er Einar Duenger Bøhns værk ”Teknologiens filosofi” et rigtigt godt bud. At du ikke normalt læser filosofiske værker eller faglitteratur er ingen hindring. Einar Duenger Bøhm skriver i et sprog og eksemplificerer, så alle kan være med.

Spørgsmålet er, om vi (mennesket) ender med at bliver overflødige på grund af den teknologiske udvikling, vi selv har startet?

På en meget jordnær og forståelig måde fremskriver Bøhn betydningen af en række både nye og gamle begreber; eksempelvis bevidsthed, moral og værdier i forening med begreber som information, kunstig og intelligens, med henblik på at give et nuanceret blik på den teknologiske udvikling.

Selv fik jeg foræret et nyt begreb: Transhumansime. Den transhumanistiske bevægelse går kort sagt ind for, at vi gennem teknologi og videnskab overskrider en række af de grænser og betingelser, vi i dag forstår ved det menneskelige.

Bogen tilbyder en forståelsesramme, som kan sætte ord på den kritiske tænkning, man bør besidde som borger i et ekstremt digitaliseret Danmark, som befinder sig i et globalt kapløb om den teknologiske udvikling.


Analogiseringsstyrelsen

Når du er rykket godt rundt på gulvet over alle de tanker, man kan gøre sig om AI og teknologi, er her én til smilebåndet.

Når der findes en digitaliseringsstyrelse - må der nødvendigvis også være en analogiseringsstyrelse. Det mener i alt tilfælde skaberne af netop analogiseringsstyrelsen (www.analogist.dk). Selvom det er serveret med en stor portion humor, er det ramme alvor.

Analogiseringsstyrelsen har eksisteret siden 2018 - og har nu udgivet en bog, som rummer en række af deres ’arbejdsdokumenter’. Bogen er skrevet af Jesper Balslev, Anders Colding-Jørgens, Anders Kjærulff og Mie Oehlenschläger – alle fire nuværende eller forhenværende fuldmægtige i styrelsen.

Bogens titel ”Analogiseringsstyrelsen – fordi verden er analog og mennesket er smukt” er et statement i sig selv.

Bogen rummer således kapitler som: Velkommen i styrelsen, certificeringsordninger, visionspairer og borgerkommunikation og er en fiktiv fremstilling a la satire-radioprogrammer som ”Den korte radioavis” eller ”Undskyld vi roder”. Bogen introducerer begreber som for eksempel algoritmeallergi og datainkontinens. Sidstnævnte defineres ved at være: ”Det fænomen at tjenester og produkter som opsamler data til ét formål, efterfølgende kan have en tendens til at lække dem ukontrolleret til alle mulige formål”. (Balslev et al. S. 244).

Med stor humor og spiddende satire leveres vigtige modspørgsmål til en af tidens megatrends: Digitalisering.