Ferietid er hyggetid
Her er tre forslag til hvordan I kan gøre læsningen til noget fælles og inspiration til hvilke bøger I kan kaste jer over.
Af Sara Tønder Gudmundsdottir
Uanset hvor gamle eller garvede læsere vi bliver er der noget særligt over at være sammen om det. Vinterferien er en oplagt mulighed for at komme godt i gang med en god bog og forlænge feriestemningen udover ugen.
- Læs højt
Find en bog, der kunne være interessant for hele familien og vælg en fra familien til at være oplæser. Det skal være en som synes det er sjovt/ok at læse højt.
Vælg et tidspunkt/dage I vil læse og find så snacks og det hyggeligste sted til jeres læsestund. Det er helt fint I måske kun læser 5-10 minutter – måske læser I en time. Det vigtigste er at det skal være hyggeligt. Måske det også kunne være ved maden at I lige blev hængende for at lytte lidt.
Fanger bogen ikke? Det er okay, nogle gange kræver det et par forsøg at finde den helt rigtige historie. Lån evt. 2-3 stykker når I er forbi biblioteket, læs bagsiderne høj og beslut jer i fællesskab. - Læs sammen
Sørg for at blive enige om det bedste sted at læse der hvor I er, og lad alle sætte sig godt til rette. Som ved højtlæsning. Herefter er der læsero så længe I nu synes. Det kan være sjovt at høre om de andres historie når I er ved at have læst nok - Hør lydbøger
For nogle er det svært at læse højt og andre har brug for at bruge hænderne eller kroppen for at kunne lytte og det kan man heldigvis også sammen. Det kan dog sagtens stadig blive en fælles oplevelse. Vælg en lydbog til køreturene, lyt imens der ordnes huslige opgaver(udover støvsugning), er I kreative kan en lydbog også være baggrunden for tegning, Legobygning, miniaturekreationer og hvad I ellers kunne finde på at sidde med.
Fælles for alle tre er at, der med lidt snilde også kan skabes rum i hverdagen for at være sammen om bøgerne. Sæt tid af og planlæg det ligesom vi planlægger alt muligt andet i vores hverdage. Måltider, sengetid, weekendstunder er alle gode tidspunkter at kigge på. Husk at lidt har også ret.