Foredragsrække - Den tidlige kristendoms møde med Romerrigets hellenistiske byer
Gennem to foredrag dykker vi ned i dramatiske begivenheder, stærke personligheder og de kulturelle møder, der formede den tidlige kristendom.
-
-
- 19:00 - 21:00
-
- Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek
- Realskolevej 12
8850 Bjerringbro
- Bibliotek
- Bjerringbro Bibliotek
- I samarbejde med
- Bjerringbro Folkeuniversitet
Foredrag 1 tirsdag d. 14. april: Paulus på rejse med evangeliet i Grækenland - byer, fornemme kvinder, synagoger, myndigheder og fængsel
Paulus’ såkaldte Anden Missionsrejse bragte ham og evangeliet til Grækenland. Biblens tekst ’Apostlenes Gerninger 16 – 18’ beretter om denne rejse, som også har sat sig spor i Paulus’ breve.
Med udgangspunkt i disse tekster, arkæologiske fund, indskrifter, og andre historiske kilder, får vi et levende indblik i hvordan kristendommen blev modtaget i de græske byer og om de mennesker og miljøer Paulus mødte.
Foredrag 2 tirsdag d. 28. april: Den tidlige kristendom i Smyrna - ukendte aktører, Johannes, Polykarp og den prominente kvinde Alke
Vi ved ikke, hvem der først bragte evangeliet til Smyrna, nutidens Izmir på Tyrkiets vestkyst. Men tidligt i byens historie finder vi markante skikkelser: disciplen Johannes, biskoppen Polykarp og den indflydelsesrige kvinde Alke.
Alkes familie var dybt splittet. Hun var kristen og kendt blandt kristne i store dele af Lilleasien. Hendes bror Niketes og nevø Herodes - begge blandt Smyrnas ledende mænd – spillede en central rolle i den dramatiske arrestation og henrettelse af Polykarp.
Jakob Engberg vil gennem de to foredrag guide os gennem kristendommens møde med Romerrigets hellenistiske byer – hvor tro, kultur og magt kolliderede og skabte historie.
Der kan købes billet til hvert foredrag for sig eller til begge foredrag samlet.