Bliv bogopsætter
Mangler du et fritidsjob? Læs her om jobbet som bogopsætter. Vi ansætter løbende bogopsættere, er du interesseret, så udfyld ansøgningsskemaet og kom ind til os med det.
Hvad indeholder Jobbet?
Jobbet som bogopsætter består primært i at sætte bøger på plads i biblioteket. Du skal også rydde op i vores udlånsmaterialer, så vi kan finde materialerne, og så der ser pænt ud i lokalerne.
Vi tilbyder:
- Et selvstændigt, fleksibelt, men rutinepræget arbejde
- Et arbejde der har stor betydning for bibliotekets brugere og personale
- Et godt arbejdsklima
- Løn efter aftale
- Arbejde indtil du bliver 18. år
- Du skal kunne arbejde koncentreret og systematisk i 2 timer ad gangen. Du får selvfølgelig en grundig oplæring og opfølgning – det tager 4 - 6 måneder at blive lært op.
Vi forventer at:
- Du er mellem 15 og 16 år
- Du er indstillet på at arbejde 2 timer om dagen efter skole 3 gange om ugen samt lørdage efter turnusordning – ca. hver 4 uge
- Du kan arbejde i noget af skoleferierne
- Du har en god fysik og et godt helbred
- Du kan arbejde koncentreret og selvstændigt
- Du er ansvarsbevidst og fleksibel
- Du er god til både tal og bogstaver
- Du er venlig og hjælpsom
Hvis du er interesseret, kan du printe denne blanket ud, udfylde den og aflevere den i informationen på Viborg Bibliotek, Bjerringbro Bibliotek eller Houlkær Bibliotek.
Bemærk: Der er rigtig mange unge, der gerne vil arbejde på biblioteket, så vi kan ikke love dig et job. Du får ikke svar på din ansøgning. Vi skriver kun til dem, der indkaldes til en jobsamtale. Ansøgningerne slettes efter ½ år, og du er velkommen til at søge igen.