AGORA – Biblioteket i midten af demokratiet
Biblioteker i 8 kommuner samarbejder i dette udviklingsprojekt, der undersøger hvilket demokratisk rum folkebiblioteket kan være.
Nøglespørgsmålene er "Hvordan skaber vi mest mulig værdi gennem forskellige praksisafprøvede demokratiunderstøttende aktiviteter?"
Hvilken position i den større samtale om samfundets udfordringer kan og bør folkebibliotekerne indtage?
Projektet går således på to ben: Et bredt forankret praksisspor og et fælles formidlings- og udviklingsspor, der tilsammen har til formål at forløse det store potentiale hos folkebibliotekerne, der ligger lige for.
Projektet, der forløber over to år, er ejet af Herning Bibliotekerne og er støttet af Slots- og Kulturstyrelsens Udviklingspulje for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre.